Projektassistent til GDPR opgaver

I forbindelse med dataforordningen, som trådte i kraft d. 25/5 2018, igangsatte vi en proces sidste år for aftaler og processer med kunder i ud- og indland. Vi søger en projektassistent til at hjælpe med at indhente resterende aftaler med vores eksisterende kunder og leverandører. Derudover vil der være brug for at håndtere aftaler for nye kunder.

Efter at have introduceret Hogan Assessments i 2002 har A&D Resources over de seneste fem år fastholdt en stærk vækst i antallet af kunder og omsætning i vores test- og kursusforretning. Samtidig er der stort potentiale for vores konsulentydelser med flere kunder, der efterspørger vores erhvervspsykologiske ekspertise og erfaring med brug af testværktøjerne – både i Danmark og Benelux hvor vi også har distributionsretten.

Profil

Du har viden og ideelt set også erfaring i arbejdet med GDPR eller som del af et executive support team. Du har god sans for service, struktur og detaljer og ellers tænker vi, at du:

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx kommerciel eller humaniora
  • Er skrap til at formulere dig – uanset medie – på dansk og engelsk
  • Er struktureret og effektiv; du har en skarp tilgang til opgaverne med en udpræget sans for kvalitet og detaljer, og du formår at holde fokus på flere opgaver og overholde deadlines
  • Er kunde- og team-orienteret; du er engageret og serviceminded, og trives med at have ansvar for at servicere kunder og kollegaer
  • Bidrager positivt til et team i udvikling og en virksomhed i vækst

 

Vi har brug for en assistent med erfaring i og viden om GDPR. Kontrakten er baseret på ad hoc timetal og som udgangspunkt er du baseret i vores kontorer i København K. Tiltrædelse snarest.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning og CV til recruitment@adresources.com senest d. 28/9 2018 (helst snarest muligt da vi løbende vil vurdere ansøgninger). Evt. spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til samme adresse.